Brokenheartedfamily

Det her opslag er skrevet mens tårerne triller ned ad mine kinder, så bær over med mig!

I morges vågnede jeg til nyheden om, at min mand Ibrahims ansøgning om familiesammenføring er blevet afvist!

Hvorfor? Fordi han ikke er fyldt 24 endnu. Vi kan indgive en klage, og så vil de tage stilling til, om han må blive imens!

”Tak”! Verdens VÆRSTE julegave.

Jeg kan simpelthen ikke få min hjerne til at forstå, at Danmark kan bestemme, hvem jeg må leve sammen med. De mener, at vores børn Ollie og Simo ikke har nogen særlig tilknytning til Danmark, og at intet forhindrer mig i at rejse til Marokko og starte et liv der!

Jeg er ærlig talt chokeret. Ikke fordi vi ikke har hørt om skøre sager i Danmark tusinde gange, og vi er bare en af dem. Men de mener simpelthen, at det er forsvarligt at flytte familien til Marokko???

Der er dårlige transportforhold med mange trafikulykker, mere kriminalitet end i Danmark, ingen sygesikring, og vi skal have en masse vacciner for at leve der. Og hvad skulle vi leve af? De lokale lønninger er lave, og alt koster penge dernede.

Og lovene er groteske. Kvinder må f.eks. ikke forlade huset eller rejse uden skriftlig tilladelse fra manden. Jeg har bare ikke lyst til, at vores familie skal gro der.

Jeg ville ønske, at der var noget, jeg personligt kunne gøre for at være sammen med ham, jeg elsker.

Den følelse af bare at være tilskuer gør så ondt!

Jeg kan ikke forestille mig et liv uden ham. Jeg kan ikke BÆRE tanken om at skulle sige på gensyn til ham igen lufthavnen.

Ikke bare for mig, men for vores BØRNS skyd.

Ollie vil hver eneste dag spørge efter sin baba. Og Ibrahim vil gå glip af en masse ting med lille Simo på 5 måneder. Det er svært at gå glip af en tid, der er så vigtig for børnene.

Vi bliver så kede af det og det ender i skænderier, fordi vi begge er kede af det.

Jeg forstår godt, at vi er nødt til at have regler! Udmærket! Jeg beder ikke om, at Danmark skal betale 1 krone i sociale ydelser til ham! Jeg skal nok forsørge ham indtil han kan få et
job og blive en del af Danmark.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor han ikke må være her sammen med os. I smadrer familier! Og der er INTET jeg kan gøre , andet end at “indgive en klage”. Det føles så tomt!

”Glædelig” jul!

Sisse, gift med Ibrahim siden 2016, ikke familiesammenført endnu