sadness

Da min kone kom til Danmark i 2012, var udsigterne efter gældende regler, at hvis vi arbejde hårdt på det, kunne hun blive Dansk statsborger i 2017. Så ville vi igen få de samme rettigheder som alle andre danskere, der betaler skat til fælleskassen. Men siden da er reglerne blevet strammet ca. en gang om året, så planen bliver hele tiden udskudt.

Med de nyligt vedtagne stramninger har folketinget trykket på reset-knappen, så nu er udsigten til, at hun kan blive dansk statsborger igen 5 år, altså 2022, hvis vi arbejder hårdt på det. Skulle jeg blive syg i denne periode og ende i et resurseforløb eller modtage 1 kr. fra det offentlige, vil min kone blive udvist af Danmark. Det er sgu demotiverende! Sidst, de strammede reglerne så hårdt, blev jeg sygemeldt med stress i fire måneder…

Min kone snakker flydende dansk og er pr. 01-04-2017 blevet færdiguddannet som social- og sundhedsassistent med klassens højeste karaktergennemsnit på 10,4 – selvom klassens andre elever var danske.

Vi lever med en konstant trussel om, at hvis vi træder bare lidt udenfor disse stramme regler, kan vi ikke længere leve sammen i Danmark. De konstante ændringer af reglerne gør, at det kan være svært at se lyset for enden af tunnelen, for lige som vi er ved at være i mål, bliver tunnelen forlænget.

Vi føler os lidt til grin, når der er en sigøjnerboss, der i alt den tid, han har været i Danmark, har været dybt kriminel og har kostet samfundet millioner af kroner, men som ikke kan udvises på grund af, at han er EU-borger og har forældremyndigheden over sine børn i Danmark, som er blevet fjernet fra hjemmet på grund af svigt.

Min kone er ikke kriminel, hun har aldrig gjort andet end at leve op til alle regeringens krav, men fordi hun ikke er EU-borger, kan hun sagtens udvises. Og selv hvis min kone og jeg havde 10 børn sammen, ville det intet ændre, hun ville stadig blive udvist, hvis vi træder forkert. For så længe, vi er gift, mener staten, at vi jo bare kan bo sammen med vores børn i et andet land.

Vi bidrager med ca. 400.000,- dkr. i skat om året, men jeg føler mig som en andenrangsborger i mit eget land, og jeg har ingen rettigheder, hvis alt skulle gå galt. Det er svært at holde fast i motivationen for at blive ved med at kæmpe, fordi vi føler os sgu ikke velkomne.

Det er svært at fortælle min kone i dag, hvor fantastisk Danmark er, og det var engang det mest fantastiske land i verden. Læser man på Inger Støjbergs Facebookside, viser det, hvor meget danskerne har sat sig ind i sagen – de tror, at disse stramninger af reglerne gælder for flygtninge og asylsøgere. Men flygtninge og asylansøgere er som regel beskyttet af diverse internationale konventioner, så de bliver ikke påvirket af disse stramningerne, det gør kun ca. 200.000 stk. danskere og deres ægtefæller fra lande uden for EU, så det er ren symbolpolitik.

Vi skal om ca. 1 måned søge om forlængelse for, at min elskede kone kan blive i Danmark i yderligere 3 år, og jeg ved ærligt talt ikke, om hun får lov. For tiden går for langsomt og reglerne bliver ændret for ofte, og det er sgu hårdt, at vi ikke ved, hvad fremtiden bringer. Men det gør heldigvis, at vi står sammen, fordi vi har en fælles fjende, og den fjende er desværre Inger Støjbergs Danmark.

Michael, familiesammenført siden 2012